Danske Bådejere søsat
Hjemmesiden for Danske Bådejere er nu søsat og er for alle medlemmer af en klub under Dansk Sejlunion. Rigtig mange sejlere har allerede tilmeldt sig. Klubben er for alle bådejere uanset om du sejler med sejl eller for motor, heraf navnet Danske Bådejere. Hjemmesiden er allerede nu fyldt med godt turstof og råd og vejledninger til bådejere og kommende bådejere. Bl.a. kan du læse mere om hvordan du mest miljørigtigt vinterklargøre din båd.
Vi vil i nærmeste fremtid lancere et brugerforum, hvor bådejerne skal kommunikere med hinanden, søge og dele oplysninger og viden. Sådan får du adgang til hjemmesiden, www.danskebaadejere.dk Denne service er for medlemmer af klubber under Dansk Sejlunion. Har du modtaget SejlerBladet vil du finde din adgangskode på bagsiden af bladet. Denne adgangskode skal du bruge når du tilmelder dig Danske Bådejere. Det er vigtigt at du tilmelder dig inden du kan logge ind på sitet. Vi har oplevet af nogle brugere forsøger at logge ind med brugernavn og e-mail og dermed får de en fejlmeddelelse. Du skal derfor huske at tilmelde dig først. Du kan fra Sejlunionen og får dit brugernavn oplyst.
Vi håber du får god glæde af Danske Bådejere. Skulle du ligge inde med gode råd og tips som andre bådejere også kan drage nytte af eller vil du blot kommentere den nye service, er du meget velkommen til at skrive til os på følgende adresse: info@danskebaadejere.dk
Sejlerbladet netop udkommet I sidste uge udkom årets sidste Sejlerblad. I bladet finder man blandt meget andet godt, en to siders artikel, der beskriver Danske Bådejere på tour rundt i landet og endvidere kan du læse om hvad du kan fovente at finde på Danske Bådejeres hjemmeside, www.danskebaadejere.dk. Vi har også en spændende artikel om at begroning ikke kan sejles af - Dansk Sejlunion har testet et bundmalingsprodukt. Læs mere
Dansk Sejlunion tursejlerkurser Hen over vinteren tilbyder Dansk Sejlunion en række kurser for medlemmer af sejlklubber tilknyttet Dansk Sejlunion. Kurserne spænder vidt og dækker en række af de emner vi har fået forsespørgsel på. Kurserne ser ud til hurtigt at blive overtegnet. Derfor bør du i god tid sikre dig plads på de/det kursus du ønsker at deltage på. Alle kurser er tilrettelagt på hverdag fra kl. 19 - ca. 22. Første hjælps kursus er dog tilrettelagt på en weekend, da kursus skal opfylde det timetal, som er krævet for at der kan udstedes diplom. Alle kurserne kan ses på hjemmesiden og kræver tilmelding
Ny bog om meteorologi Sven Albrechtsen har skrevet en bog om meteorologi for sejlere. Boge giver et godt indblik i forudsætningerne for vejret og har en praktisk vinkel på meteorologien. Udover Meteorologi er der kapitler om bølger, strøm og stabiliteten i både. Bogen kan købes på www.sejlershoppen.dk
Dette nyhedsbrev udsendes til alle, der har tilmeldt sig Dansk Sejlunions Tursejler-nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde dig tjenesten her.
|